Smartlog v3 » -Faustos-
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Oktoberlyde

5. Oct 2009 23:14, Fausto Del Toro


Bildøren åbner helt op og lyden af vinden i træernes tørre blade får et drej på den store volumenknap. Det suser deroppe over skoven i himlen med et hvidt lys uden sol, men diffust skarpt og øjnene søger nåleskovens mørke kant henover lysningen. Oktober. Tør oktober. Støvlerne sjupper ikke. Nedfaldne blade knækker som chips og støvet hænger i spindelvæv. Tungt. En tør byrde, som ikke svinder som dug for solen.

Og det fraværende kys trænger sig på med overraskende heftighed, fordi kragens skrig trækker lydspor langt tilbage. Tilbage til en sortpløjet mark og en hånd på gelænderet ved siden af en anden hånd. Hendes hånd. Og kragens efterårsskrig sender direkte fra erindringens glemte arkiver. Hold da op. Et sug af længsel skramler i maven med kontakt til fortidens samme følelse.

Bare fordi en krages skrig rammer uden om tidens gang og glemsel. Og nutid og datid i rammes i en enkelt lyd. Uden filter. Uden parader.

Sådan kan man uforvarende rammes af heftighed midt i skovens stille. Uden at ville. Uden tanke. Bare ved en fandens lyd.

 

 

Kærligheden overlever aldrig

12. Sep 2009 22:02, Fausto Del Toro

Hun sad midt i rummet. Havde forestillet mig, at hun sad i et hjørne for at signalere: Her tales fortroligt. Hun havde ikke set mig. Endnu. Der var ikke mange gæster, selvom cafeen lå centralt, og det var sidst på eftermiddagen. Vi havde aftalt at mødes, da jeg tilfældigt rendte ind i hende på en af mine efterhånden sjældne ture til Vejle. Havde været på en nostalgisk odysse eller farvel-nu-dør-jeg-snart-tur med min mor i Fredericiagade, eller resterne af den, som den nu ligger afsondret og blind. Havde så mødt Lise ved Rådhuset og genkendt hende med det samme.
Hun så op og smilte. Hun havde fået rynker ved munden, men var stadig smuk. Meget. Hun så længe på mig. Så på mig med en slags overbærende mildhed og spurgte:
"Hvor har du gemt dig henne al den tid?"
Jeg: 
"Det sædvanlige sted."
Lise:
"Hvad har du lavet?"
Jeg: 
"Ventet på at blive den jeg blev."
Lise: 
"Hvad blev du så?"
Jeg: 
" Ja, det går jeg stadig og roder med."
Hun var da blevet direkte og vel selvsikker, eller også var det indøvet. Måtte hellere skifte emne, og spurgte:
"Hvad med dig, venter du stadig på Lars?"
Lise:
" Nej han døde."
Jeg:
" Det var ikke godt, så ventede du forgæves?"
Lise:
" Nej desværre, havde det så bare været det. Så havde det været et smukt savn"
Hun så stadig på mig. Måske var det ikke overbærende mildhed. Var det frygtelig vished? Hun var ikke længere den ventende og varsomme Lise. Hun fortsatte:
"Ja, jeg ventede og ventede i 12 år til han endelig kunne tage sig sammen. Han flyttede fra konen og over til mig og alle børnene kom. I starten. Vi købte et hus. Eller Lars gjorde. Med syv værelser. Kælder. 1. sal. Men det var frygteligt. Allerede efter et år. Han var indadvendt og vrissen."
Jeg:
"Det er aldrig nogle, der kan leve op til forestillingen om kærligheden."
Lise:
" Måske, men 12 år er lang tid."
Jeg:
" Men den tid havde vel også en kvalitet!"
Lise:
"Jo, der var meget ventetid og tid til at forestille sig."
 Jeg:
"Hvad skete der?"
Lise:
" Allerede efter 3 år fik han kræft. Så gik det ned ad bakke i 4 måneder til han døde. Det er 5 år siden nu."
Hun holdt en pause. Jeg trængte til en øl. Hun blev for første gang lidt usikker. Flov tror jeg, for hun fortsatte:
" Det var den bedste tid. Han syntes ikke, at det var uretfærdigt, at det lige var ham. Ikke at han var eller blev afklaret, men mildere, når han ikke havde ondt. Det var grimt, men der var lige en kort tid, hvor vi var der sammen. Det var det. Så var han væk. Og jeg ved ikke, om jeg savnede ham bagefter."
Hun så på mig igen. Sådan. Så sagde hun smilende:
" Nu kan du se, hvad jeg blev."
Jeg skulle have en øl.

 

Stille silende regn

24. Jun 2009 18:41, Fausto Del Toro

Ser på en anden mail til dig. Oktober. Var sporene, er sporene lagt ud til kærlighedens udlevelse, eller tolker vi så forbandet meget i vores små liv, som vi ikke kan overskue? Men læs selv:

Kære Roma

Her regner det fremdeles. Ikke voldsomt plaskende eller stormende stridt eller bare stille silende, som blid sommerregn eller støvregnens våde kys på cykelturen. Men sådan, stabilt enerverende, mørkt og tungt, ikke vældig væde, men vådt, vådt drivende melankolien frem. Lå på sofaen, kiggende ind i ilden fra den brændende varme brændeovn. Havde læst morgenavisen, gledet lidt ned, så hovedet hvilede. Kiggende ud på det tunge og mørke, og mærkede tankerne samledes om dig. Om os og vores liv. Og ikke mindst det fremtidige liv, hvor vi vil have Mie. Kunne sagtens drive melankolske tanker frem, men så faldt jeg i søvn. Heldigvis, for jeg har stadig den satans hovedpine.

Din Fausto

 

 

En fjer, der daler i et zigzag mod jorden

18. Jun 2009 22:45, Fausto Del Toro

Kærlighed og drift III
Solen flimrer bag øjenlågene og en flue summer i nærheden og fastholder håbet om en sommer, der bider sig fast, som jeg sidder der på terassen i læ for vestenvindens susen, som høres i trætoppene længere henne. Bliver ved at holde øjnene lukkede og mærker varmen på den ene hånd og ikke den anden. Blade tæt på bevæges i et sagte pust og stemmer fra en have trænger sig frem, som sommerstemmer fra altid og alle steder. Jacks smilende ansigt dagen efter, han (vi) havde set Marie første gang. Kunne se på ham, at han var ramt. Rigtig ramt. Han fortalte om aftenen, om hende, om at følge hjem, om hende tusind gange, og igen. Om hendes hånd, der var så let som en sommerfugl eller en fjer, der daler i et zigzag mod jorden. Om at holde hendes hånd, der på dansegulvet, om ikke at kunne slippe den. Om ikke at være forlegen, selvom han holdt fast i den. Jo Jack var ramt. Hun skulle besøge ham om tre dage. Tre dage i evigheden, ventende og håbende, men Jack var determineret.
Eels synger fra stuen gennem det åbne vindue: "But I love her more!" Solflimmer og hjerteflimmer. Kunne jeg bare gøre alt om.
(fortsættes)

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« November 2017 »
MTWTFSS
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Hvem besøger her?