Kærlighed og drift
30. apr 2009 14:12, Fausto Del ToroSad på havnen i solens lys genspejlet flimrende i vandet, knibende øjnene sammen og hørte havnens lyde i en slags salighed over at være der i lige det øjeblik, da en bil passerede med nedrullede vinduer og et halvgammelt Kinksnummer hvirvlede ud og triggede en sensor i hjernens erindringsspor. Billeder rullede op, som en ladeport var åbnet til hengemte følelser og undertrykte drifter og urealiserede drømme, men først og fremmest billedet af Marie. Billedet af Marie og Jack og så mig.
Jeg husker tydeligt den første gang, Jack havde set Marie. Jeg havde kendt Jack længe, og vi var til fest, tror det var Håndværkerforeningens lokaler i Vejle. Jeg stod udenfor, og vi var mange. Rigtig mange. Jack kom ned ad trapperne. Jeg kunne se, der var noget med ham. Ham kom hen: "Jeg har set den smukkeste. Hun er bare det smukkeste." Hans øjnene søgte opad. Op ad trapperne. Tilbage til rummet, han kom så henført fra. Jeg gik med tilbage. Så stod vi der og kunne se ud over hele rummet. De dansende, de drikkende, de snakkende, de flirtende, de ensomme, de kyssende, de grimme, de smukke. Og der stod hun så. Marie. Hvid sommerkjole med spinkle stropper over skulderen. Langt sort hår og øjne! Inkarnationen af den sorthårede skønhed. Jack var solgt. Jeg havde ikke set ham sådan før.
Vi gik over mod hende. I mylderet, i musikken. Jeg vidste ikke, hvad hans plan var. Fulgte bare med. Så så hun op. Med hendes øjne. Hun så på Jack. På mig, eller omvendt, flaksende fra den ene til den anden. Med hendes øjne til vi var forbi. Og Kinks spillede en gammel sjæler: Lola. Jack vendte om, jeg forsatte, vidste, hvad der ville ske, hvad han måtte, men havde bange anelser for fremtiden.
(fortsættes)
(fortsættes)
