Smartlog v3 » -Faustos- » En fjer, der daler i et zigzag mod jorden
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

En fjer, der daler i et zigzag mod jorden

18. Jun 2009 22:45, Fausto Del Toro

Kærlighed og drift III
Solen flimrer bag øjenlågene og en flue summer i nærheden og fastholder håbet om en sommer, der bider sig fast, som jeg sidder der på terassen i læ for vestenvindens susen, som høres i trætoppene længere henne. Bliver ved at holde øjnene lukkede og mærker varmen på den ene hånd og ikke den anden. Blade tæt på bevæges i et sagte pust og stemmer fra en have trænger sig frem, som sommerstemmer fra altid og alle steder. Jacks smilende ansigt dagen efter, han (vi) havde set Marie første gang. Kunne se på ham, at han var ramt. Rigtig ramt. Han fortalte om aftenen, om hende, om at følge hjem, om hende tusind gange, og igen. Om hendes hånd, der var så let som en sommerfugl eller en fjer, der daler i et zigzag mod jorden. Om at holde hendes hånd, der på dansegulvet, om ikke at kunne slippe den. Om ikke at være forlegen, selvom han holdt fast i den. Jo Jack var ramt. Hun skulle besøge ham om tre dage. Tre dage i evigheden, ventende og håbende, men Jack var determineret.
Eels synger fra stuen gennem det åbne vindue: "But I love her more!" Solflimmer og hjerteflimmer. Kunne jeg bare gøre alt om.
(fortsættes)

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Hvem besøger her?