Solsortespor i sneen
22. feb 2009 15:37, Fausto Del ToroEftermiddag. Hører Bonnie ”Prince” Billy. Sneen falder myldrende og kaotisk og stille, som når dynen rystes i en indfaldende solstribe og støvet lydløst hvirvler. Solen skimtes ind imellem som en overblænding, og jeg misser med øjnene og slåes af den dæmpede stemning scenen fremkalder.
En solsort går på græsset og træder sine solsortespor i sneen. Den hopper hen over fliserne til venstre og blinker med øjnene. Hvorfor hopper den til venstre og ikke til højre. Har den en intention? En mening eller vilje? Eller vender den sig om og konstaterer, ligesom jeg ved vinduet, at sporerne gik til venstre og endte på fliserne? Trækker på skulderen eller blinker med sine solsorteøjne: Ok jeg gik til venstre og endte her, men kunne ligeså godt have endt i naboens have. Hvis den havde været heldig , ville der have været krummer fra morgenbordet på foderbrættet, hvis den havde været uheldig, mødt naboens fede kat.
Solen og solsorten forsvinder, sneen dækker dens tynde spor, snart er de helt væk, og i morgen har jeg måske glemt alt om den lille solsort.
Er det sådan det er. Skal vi se bagud for at se, hvor vi endte? Trækker jeg mine spor af tilfældighed eller intention? Må finde ud af det, inden sporerne er væk.
Kigger op. Sneen falder endnu og Bonnie ”Prince” Prince synger med sin særegne stemme.
