Smartlog v3 » -Faustos- » Kærlighed III
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Kærlighed III

4. Feb 2009 19:12, Fausto Del Toro

Jeg var kommet hjem fra Finland, ung og meget forelsket (læs evt. Min finske kærlighed I+II )

III

Når jeg kigger ud ad vinduet nu og ser træerne stå nøgne og våde mod den grå februar himmel, tænker jeg på sommeren, da jeg kom tilbage fra Finland.  Den var varm og skinnende, lette skyer og milde briser over kinden og bølgende marker og blåt glimtende hav. Der er sikkert en kliche, at sommeren var sådan, fordi ungdommens somre er  jo altid sådan, og hvad husker vi i virkeligheden, som jeg skrev om i indlægget:  Autobahn erindringer.

Tiden der fulgte hjemme var præget af længsel, men ikke som uoverkommelig eller destruktiv, snarere som visheden, om det smukke. At kærligheden fandtes i en form, jeg i mit endnu unge liv ikke havde stiftet bekendtskab med, gjorde nok snarere, at jeg fik mod på mere. Blev mere selvtillidsfuld, blev mere fordringsfuld og ambitiøs. Pigerne kunne tilsyneladende lide den nye indsigt, og det var gode tider.

Sommeren gik over. Husker tydeligt efterårsdagen, og ved ikke, hvorfor jeg i dag husker den så tydeligt, for den gang tog jeg det bare ganske let, som en naturlig efterretning, som en selvfølgelighed. Som: Nåh ja, det kan man selvfølgelig også! Uden at det havde indflydelse på mit liv, som jo nu var heftigt og interessant, efter min egen målestok.  Der var kommet et kort. Et postkort.

Husker billedet på forsiden. Af Ålandsøerne set ude fra havet. Og det var skrevet fra færgen til Stockholm. Der stod, at hun var på vej til Danmark, ville på højskole og væk fra Finland. At hun tænkte på mig og underskrevet: Din S….!

(fortsættes)

 

Kommentarer

  1. fannie
    16. Feb 2009 09:10
    1

    Kære fausto.

    Igen og igen betager du mig med dine ord...
    Jeg vender tilbage, suger dem i mig.
    Det er så smukt, så dybt...

    tak.
    kram fannie

  2. Hans Kvinde
    21. Feb 2009 15:15
    2

    Jeg har netop fundet din blog og ... bader i dine smukke ord.
    Øjebliksbilleder med lyd, følelse og bevægelse.
    Jeg bliver berørt.

  3. Fausto
    22. Feb 2009 16:12
    3

    I er gavmilde med jeres ord. Jeg er taknemmelig og håber, at komme lidt igang igen.

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Hvem besøger her?

Relaterede