Smartlog v3 » -Faustos- » Kærlighed IV
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Kærlighed IV

22. Mar 2009 21:14, Fausto Del Toro

Stemningen er umiskendeligt forårsagtig. Når jeg ser ud, og selvom temperaturen stadig er lav, står lyset klart og skyggerne skærpet. Overgangen til noget nyt markeret. Vi er på vej, mens vi misser med vinterøjne og håber det bliver grønt omkring os. Jeg tænkte egentlig ikke så meget på hende i starten. Jeg svarede heller aldrig på hendes kort, hvor hun skrev, at hun var på vej til Danmark. Mod mig? Jeg var blevet hovedkuls forelsket i en anden og flyttede nærmest sammen hende fra dag et. Ikke klogt, men dejligt for en ung mand, der havde meget at lære om og appetit på erotikkens nyere verden.
Sådan tog den ene dag den anden. Sexopdagelse og kærlighed blev til vane. Arbejde og studier blev væsentligste omdrejningspunkt, hvor hverdag og vane måske blev til kedsommelighed. Der gik vel en tre-fire år, så en dag jeg sad og læste avisen, fik jeg øje på hendes navn. Hun var startet på skuespilskolen. Hun havde vist nævnt det i Finland, at hun drømte om det.
Der kom små notister  i aviserne om hende. Ikke meget, men nok til at jeg begyndte at drømme om hende eller den kærlighed, vi kunne have haft. Sådan små billeder fra vores første møde, konkrete ting, mere og mere om, hvordan det ville have været, hvis jeg havde reageret på hendes kort om rejsen til Danmark. Ikke sådan, at det fyldte hverdagen, men små suk, når drømmene ikke harmonerede med hverdagens almindelige kærlighed. Så hun blev en drøm lavet af det stof som alle uudlevede kærlighedshistorier er lavet af.
Så så jeg en dag længe efter, at hun kom til byen med teatret, hun turnerede med. Hvad jeg tænkte er ikke helt klart, men af hensyn til kæresten nok ikke en teaterforstilling med besøg i garderoben, som på film. Alligevel blev det sådan og mere til!
Fortsættes

Kommentarer

  1. Hans Kvinde
    26. Mar 2009 23:16
    1

    Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen! :-)
    Uforløste drømme og ikke forbrugte muligheder ligger som latente håb i baghovedet.

  2. Fausto
    27. Mar 2009 19:57
    2

    Ja, og det kan vi tænke over hele livet, med mindre vi for syn for sagen i virkelighedens verden. På den anden side, vi har også drømmene!

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« May 2018 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Hvem besøger her?

Relaterede