Smartlog v3 » -Faustos- » Kærlighed VI
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Kærlighed VI

22. Apr 2009 11:17, Fausto Del Toro

Jeg besluttede at tage bilen. Kørte i god tid. Ind mod byen. Glædede jeg mig og havde forventninger? Om hvad? Jeg tolker nu bagefter. Mange år bagefter. Husker ikke enkeltheder mere. Snarere en fornemmelse eller stemning. En stemning af afklaring. Nu måtte de vilde tanker og længsler efter et eller andet stå deres prøve. Måske var fornemmelse af, at intet kan leve op til længslen eller drømmen eller virkeligheden allerede der et sted i bevidstheden, som den er i dag erfaringer rigere.

Jeg var ventet, der lå en billet i indgangen. Så fadede lyset ud i salen. Jeg tror, det var "Et dukkehjem" Husker det ikke. Stemningen var intens, hendes stemme gik klart igennem, og var selvfølgelig centrum for min opmærksomhed. På et tidspunkt væltede en petroleumslampe og satte ild til en lænestol. Fattede og velovervejede, næsten som en del af forestillingen, fik de slukket ilden. Så var der min ild.

Jeg havde fundet en restaurant, vi skulle mødes på og spise og snakke. Vi slentrede gennem aftenbyen, som i et lukket rum. Hun fortalte om sit liv og om vigtigheden af kunsten. Det fortsatte hen over bordet. Til vin, vist mest mig. Om hendes kæreste, som hun ikke så så tit på grund af kunsten. Om den store verden. I den del af samtalen følte jeg mig som en lille dreng fra provinsen. Hvad jeg jo også var. Jeg spurgte selvfølgelig ind til det, hun sagde, men følte hurtigt at længslen blev til noget andet. Vidste ikke helt hvad det var, endnu. Så skete det altafgørende. Jeg rejste mig for at gå på toilettet. Jeg var i min alternative periode med hjemmestrikkede sokker og pullover. Havde en på den dag. Med brede blå og hvide striber på tværs. Uden på den krøllede bomuldskjorte i bordeauxrød. Og skæg. Jeg så, at hun kiggede på mig. Vurderende. Tolkede jeg i hvert tilfælde. På toilettet følte jeg hendes vurderende øjne på min alternative provinsperson. Det kan være, at det var helt forkert tolket, men det var lige meget, for det frisatte mig på stedet. Alle billeder. Alle drømmene om den perfekte kærlighed. Håbet om kærlighed hinsides hverdag og trivialiteter brast. Men det var godt. Også nu mange år senere. Nu ved jeg, at kærlighed er hårdt arbejde. Alt andet er flugt.

Vi sagde farvel med kindkys og smil. Hun forsvandt i mørket, mens jeg stille stod og kiggede. Siden har jeg aldrig talt med hende.

 Men hun slukkede ilden.

(Det var så det)

 

Kommentarer

  1. En du kender
    22. Apr 2009 23:53
    1

    Var det så det?

  2. cantona
    24. Apr 2009 10:01
    2

    aiee, ærgeligt at denne fine fortælling ikke kan fortsætte.

  3. Fausto
    24. Apr 2009 11:34
    3

    Der kommer nye om kærlighedens vilkår

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« May 2018 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Hvem besøger her?

Relaterede