Smartlog v3 » -Faustos- » Kærligheden, der ikke kunne glemmes.
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Kærligheden, der ikke kunne glemmes.

18. Dec 2008 22:49, Fausto Del Toro

 

Temaet over den uudlevede kærlighed, den der fylder i erindringen, den vi  tror var smuk og stor, måske blot fordi den aldrig blev levet og udlevet. Dette tema bruger jeg ind i mellem lidt tid på, på den her blog.  Ligesom i digtet af Tove Ditlevsen, hvor hun skriver om en mand, at hun elsker måden, han taler jysk på, når han har fået lidt at drikke.  Og til sidst i digtet og i forholdet, hvor hun hader måden, han taler jysk på, når han har fået lidt at drikke!

Har vi ikke alle sådan en erindring, om en vi mødte, kortvarigt. Måske et strejf, en dans, et kys, en hånd over kinden,  en nats elskov, eller en uges. En vi snakkede godt med på rejsen, på kurset.  En fra ungdommen, som rejste eller vi rejste væk fra. Eller den, der forlod os, før vi selv var færdige.

Vi bygger op i hovedet. Kærligheden kunne være så smuk. Så ligetil. Så rigtig. Vi bygger selv billeder op, måske i modsætning til det vi oplever her og nu og fornemmer, at det kunne være anderledes, hvis det havde været den anden. Den virkelige dagligdags kæreste har aldrig en chance, hvis vi selv tror på vores egne billeder.

Men dejlige og vemodige og drømmende er de. Længslerne efter den rigtige. Den der bare lige ved, hvad vi tænker, lige ved, hvad vi har behov for. Lige ved alt, uden vi siger det, vidste det ingen gang, før det var imødekommet. Hvem har eller havde ikke sådan en drøm.

I dag fanget af virkelighedens logik skal vi formulere os og sige, hvad vi føler og tænker, når den anden gør sådan og sådan. Ak ja. Er romantikken død? Og skal foregå i et favntag med  de nyeste teorier om relationer ?

Fortsættes

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Hvem besøger her?