Smartlog v3 » -Faustos- » Lige vel vild og voldsom er kærligheden.
Opret egen blog | Næste blog »

-Faustos-

Kærlighedens ansigter

Lige vel vild og voldsom er kærligheden.

11. Dec 2008 22:43, Fausto Del Toro

Fausto skrev for et stykke tid siden: 

Jeg hører ikke mere fra dig i aften. Vi ser hvad morgendagen bringer. Forhåbentlig dejlige ord, tanker.

Kys og kærtegn må vente til næste uge. Er jeg mon lidt blå i aften. Ikke blåøjet. Har haft mange billeder fra mandag og onsdag. Kærtegn, ord der rør, ord der sætter alt muligt i gang i mit hoved.

 Hvad er kærlighedens væsen, kys fra dig, som giver åndenød? Åndenød, når jeg falder ned, ned. Erotik, der er så dejlig, som fra en helt anden verden. Er du fra en helt anden verden, Roma? Fra en anden virkelighed. Er der to virkeligheder. Er du virkelig? Hvad sker der med det hele, med os i virkeligheden? Hvad med os to, dig og mig.
Nu må jeg vist hellere gå i seng. Kan høre Nina Simone. Kan du høre hende. Kan du høre mit hjerte? Hold hånden på det. Det slår slag for dig. Det er jo dit.
Nu går jeg i seng. Tror du vi snakker sammen i morgen. Ved ikke, hvad dine planer er. Måske skal du til Uggerslev eller noget helt andet.  Vil gerne høre din stemme. Dit åndedrag ved mit øre. God weekend igen, igen, igen.
Jeg skal et eller andet.

Er alene til aftensmadstid. Maler billeder af solskin. Gyldne billeder. Smukke egne. Smukke agre. Dufte. Duftende have. Uhm! Måske regner det i virkeligheden. Lukker øjnene. Og ser jer to i et lyst skær af lys. Modlys. Roma og Mie. Smukke billeder. Lyst hår i solen. Blå øjne, der glimter. Røde munde, der griner mildt. Du kysser Mie på panden. Hun smiler op mod sin mor, den fagre kvinde fra landet, der tog skæbnen i sine hånd.
 

Nu går jeg i seng. Tænker på dig i sengen i går. Kærligheden stråler fra alt ved dig, ud fra din krop, dine øjne, dine hænder, din mund, din kærlige mund. Jeg kysser din kærlige mund. Hører dit hjerte. Mies hjerte. Godnat i to.

 

Kommentarer

  1. fannie
    12. Dec 2008 09:10
    1

    Sidder med næsten tilbageholdt åndedrag, suger hvert eneste ord ind og mærker hvordan de rammer noget særligt i mig.
    De bevidstgør mig om ægthed, om kærlighed, ønsket om at være og leve helt og fuldt.
    Jeg må læse mere, må se hvad der kommer ud fra dig igennem skærmen.

    Sjældent har nogen kunne fange mig som du kan med din blog.

    Tanker til dig fra mig.

    fannie

  2. Fausto
    12. Dec 2008 11:53
    2

    Jeg er beæret over dine ord, og vil gerne skrive mere.

fausto.del.toro@gmail.com Ophavsret på indlæg.

Fausto Del Toro
Fausto Del Toro

Tiden går

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Hvem besøger her?

Relaterede