Når kærligheden holder op
7. maj 2009 14:09, Fausto Del ToroVåde cirkler breder sig på den brune bare jord under æbletræet. Regnen siler langsomt sommeragtigt, men samles op på bladene og falder i bomber mod jorden. Lidt støv hvirvles op ved nedslagene. Jeg sidder på bænken lidt i ly og ser på jorden, der langsomt ændrer farve og substans. Hvornår holder det op? Regnen eller den brune jord med at ændres. Og kærligheden. Hvornår holder den op? Eller hvornår opdager vi, at den er holdt op? Tænker tilbage på scener, enkeltbilleder af en opløsning. Fra en momentvis let irritation til et konkret ønske om at blive fri. Fritaget fra samværet.
Fritaget fra den destruktive relation, hvor vi bliver monstre og ikke vil kendes ved os selv. Græmmes over grimheden i spejlet. Vrangbilleder, hvor kærlighed bliver til ligegyldighed. En vandbombe rammer min skospids, en myre prøver at redde stumperne, et blad vipper over, den bare jord er blevet våd og tung, uden jeg opdagede, at der var en overgang. Er det sådan det er?
